Virksomhedsspil sætter værdikæde, ledelse og kommunikation på dagsordenen

The Factory er et godt og anderledes indspil til fx et ledelses- eller medarbejder-seminar. Det er en virksomhedssimulation, hvor man i skarp konkurrence med kolleger skal producere, købe råvarer, forhandle kontrakter og lægge nye strategier. Spillet sætter fokus på roller, samarbejde, ledelse og kommunikation. The Factory foregår i et hektisk miljø og er designet til mindst 20 deltagere. Der er til gengæld ingen øvre grænse for antallet af deltagere. Spillet kan efter ønske udbygges og tilpasses med fx nyhedsstrøm og teknologiudvikling. Selve spillet tager ca. en time. Med introduktion og efterfølgende refleksion og opsamling er det samlede forløb på 2-3 timer. The Factory er gennemført på flere danske virksomheder – og udviklet i samarbejde med Teknologisk Institut.

 Virksomhedsspil sætter værdikæde, ledelse og kommunikation på dagsordenen